Opdater Home Assistant

Der er mange gode grunde til at holde sin Home Assistant opdateret med de nyeste opdateringer. Det giver adgang til de nyeste funktioner og integrationer – men også de seneste sikkerhedspatches.

Din Home Assistant er online 24/7 og koblet på Internettet, derfor er sikkerhed også et vigtigt element – og selvom der endnu ikke er fundet nogle større kritiske sikkerhedshuller i Home Assistant, så er altid godt at holde sin installation opdateret – for skulle der blive fundet et hul, kan du være sikker på det bliver fikset og lappet lynende hurtigt 🙂

Heldigvis er det super nemt at opdatere sin installation – både af selve systmet og HA-Core; System er selve den Linux-installation, altså OS’et som din Home Assistant kører på. Det blev tidligere kaldt Hassbian (da det er bygget på Debian), men er i dag navngivet HassOS. Home Assistant Core er selve Home Assistant applikationen der kører ovenpå HassOS i et Docker-image.

I denne videoer viser jeg hvordan du først laver en fuld backup (snapshot) af hele din installation, og efterfølgende hvordan du opdaterer både dit System (HassOS) og din Home Assistant Core til nyeste version.

Når du laver en backup kommer alle dine konfigurationer, add-ons, shares, settings osv. med. Kort sagt – et komplet snapshot af hele din installation i en simpel fil, du nemt kan gendanne, hvis noget går galt.

Eksempel på kort der viser en opdatering er tilgængelig i Home Assistant

Få 🤖 i din indbakke - helt gratis

Hvad vil du gerne modtage?