AirTags – en awesome bluetooth tracker fra Apple

TL;DR I videoen snakker vi kort om AirTags, unbox’er en 4-pack med emojis, parre den med en iPhone 12 Pro Max, smider en AirTag i en vejkant og ser hvor lang tid der går, før den bliver fundet og til sidst viser integrationen med Siri.

Udpakning og parring

Som med alle Æble-ting disse dage var opsætningen af AirTags næsten magisk let. Du pakker den cirkulære lille hvide tracker ud, som desuden kan tilpasses gratis med bogstaver eller emojis, fjerner indpakningen og så er den er klar til at blive parret.

Hold den ved siden af din iPhone, og inden for et splitsekund vises et billede af AirTag på skærmen, der beder dig om at oprette forbindelse. Så er der blot tilbage at vælge et navn til din nye AirTag og så hoppe ind i “Find my” app’en hvor du nu kan finde din tag og hvad end den er tilknyttet – nøgler? cykel? taske? pung? kamera? hovedtelefoner? – det er nemt og tager kun få sekunder, så er du kørende.

AirTags kræver iOS 14.5 eller nyere for at se dine tilsluttede AirTags eller tredjepartstilbehør som Chipolo-trackere og Belkin-øretelefoner. Ydermere kræver AirTags en iPhone med U1-chip hvilket betyder iPhone 11 eller 12 for at udnytte det Apple kalder Precision Finding, men du kan fint bruge AirTags uden.

Hvad kan en AirTag?

Kort fortalt så hjælper en AirTag dig med at finde dine ting. Hvis du tror, det er i nærheden, kan du spørge Siri eller trykke på “Find” i Find My appen og se hvor din dims er, hvis den er inden for Bluetooth-rækkevidde (10m’ish). Du kan også afspille en lyd.

Hvis den er tæt på – kan du bruge U1-chippen til præcist og retningsbestemt at spore din AirTag. U1-chippen bruger UWB (Ultra Wide Band), som fungerer på samme måde som Bluetooth (kortdistance kommunikationsprotokol) men modsat Bluetooth er U1 i stand til mere præcist at triangulere placering, fordi den overfører data på tværs af et bredere spektrum (deraf navnet). Hvis du bruger en iPhone 11 eller 12, som også har U1-chips, kan du åbne appen “Find My”, trykke på den AirTag du leder efter, og din iPhone vil guide dig til din AirTags placering med pile og specifikke retninger som eks. “13 meter og lidt til venstre”.

Når du kommer tæt på, bliver skærmen grøn, og du kan føle nogle haptiske feedbacks, som alt sammen hjælper til at finde din AirTag.

Konklusion

Det virker. Og det virker supergodt!

I alle mine forskellige tests omkring mit hus – både ude og inde, var jeg i stand til at finde min AirTag, enten med Precision Finding eller med lyd – og i mine tests udenfor, hvor jeg brugte Find My netværket og de 1 milliard iEnheder derude, fik jeg også imponerende resultater.

I områder med gående folk, f.eks. inde i byen, blev min AirTags fundet straks efter jeg aktiverede funktionen – på en landevej med forbi kørende biler gik der gik typisk en 10-15 minutter, før jeg fik besked om hvor min AirTags og nøgler var tabt henne. Det kan i også se i videoen 🙂

Få 🤖 i din indbakke - helt gratis

Hvad vil du gerne modtage?

Kategoriseret i: