Jeg har længe overvejet at få en alt-i-en dock på mit hjemmekontor, hvor jeg kunne samle og oplade min telefon, mit ur og mine AirPods – og nu hvor jeg sidder ekstra meget herhjemme pga. covid-19, besluttede jeg mig for at købe en 3-i-1 dock til skrivebordet.
Efter at have læst anmeldelser, kommentarer og shopping-reviews af en hel række forskellige produkter, faldt valget på denne model som er købt igennem Amazon med super hurtig levering til Danmark 🇩🇰🚚
Hvorfor denne model fra Powlaken?
Produktet jeg valgte, understøtter naturligvis mine telefoner (iPhones og Androids), men også mit Apple Watch og mine AirPods. Det er super at have én ladeplade/dock til alle mine enheder.
De fleste andre charging-docks har ikke en indbygget lader til Apple Watch, men blot et “hul”, hvor du så kan montere din egen Apple Watch Hokey-puck som følger med uret.
Når jeg er væk hjemme fra, var jeg træt af at skulle afmontere min Apple Watch lader, så nu hvor jeg har en indbygget lader her, kan jeg lade mine Apple Watch oplader ligge i min taske, så jeg altid har den med mig.
Ydermere faldt valget på denne model da den har en flot rating og gode reviews på Amazon. Jeg syntes også den er pæn – modsat mange andre modeller med store “ophæng” til uret, er dette lidt mere simpelt og minimalistisk. 😜
Til sidst var det også vigtigt at den understøttede Fast Charge, så en opladning ikke tager hele dagen 😉
Quick Charge 3.0 oplader
Der medfølger ingen QC 3.0-lader, den skal du købe ved siden af, hvis du ikke allerede har en. Her valgte jeg en RawPower 36w QC 3.0 Oplader med 2 stik, så jeg udover min nye dock, også kan have et USB-C stik liggende ved siden af docken så jeg altid har et ledigt hurtigt-opladende USB-C stik f.eks. en Android-telefon, iPad Pro eller mit GoPro Hero 8.
Features og support
- Understøtter alle telefoner som understøtter Qi-opladning, i Apple’s verden er det iPhone 8 og nyere, dvs. iPhone 11/11 Pro Max/11 Pro/Xs/Xs Max/Xr/X/8/8 Plus.
Det betyder også at Samsung, LG, Pixel, Motorola, Sony, Huawei, Xiaomi mv. er understøttet.
Telefoner kan oplade trådløst med op til 10W (understøtter også iPhones 7.5W FastCharge) - Understøttet Apple Watch Series 1 helt op til det nyeste Series 5.
Apple Watch oplades med 2W som Apple anbefaler. - Understøtter alle AirPods (1. og 2. generation) samt AirPods Pro.
AirPods oplades med 5W som Apple anbefaler. - Docken er ca. 10cm bred og 20cm lang. Der medfølger USB-C kabel (dog ingen QC 3.0 lader, den skal du købe ved siden af) samt en manual der kort forklarer produktet.
Telefonen
Telefonen lægges på, og straks stader ladningen. Fast Charge er understøttet, så en iPhone kan lades op på mindre end 3 timer – og der er ingen irriterende blæser som larmer. Der er indbygget overheat sikring, så hvis temperaturen overstiger 40 grader, slår lade-pladen automatisk fra!
Udover temperatur-overvågning, er der også i den indbyggede 3. generations sikkerheds-chip, overvågning af- og beskyttelse imod overopladning samt overspænding. Der er også “fremmedlegeme detektion”, så hvis chippen registrerer noget imellem telefonen og opladeren, stopper opladningen straks.
AirPods
AirPods og AirPods Pro passer perfekt ned i den lade-del. Det betyder at de super står stabilt i docken, og dermed ikke risikerer at ødelægge lightningstikket i bunden. Du kan også lægge dine AirPods på den trådløse ladeplade, hvis du har AirPods med indbygget trådløs opladning.
Den millimeter perfekte pasform betyder også, at hvis næste generation AirPods bliver bare lidt tykkere, passer de ikke længere. Så vi håber AirPods-æsken forbliver samme størrelse eller mindre i fremtiden.
Apple Watch
Jeg var meget spændt på denne del, men kan melde tilbage at mit Apple Watch passer perfekt på denne lader. Den lille magnet i laderen suger uret til sig med et lille “klik”, og så begynder opladningen. Magneten virker lidt stærkere end i Apples egen lader, og holder uret godt på plads, det fungerer super og du kan ikke komme til at lægge uret skævt på, med den stærke magnet, som retter det på plads. Uret kan både oplades liggende eller stående som vist på billederne her.
Ulemper
Der er to ting jeg ville lave om, hvis jeg kunne.
Lækkert materialevalg som elsker fedtfingre!
Dens design og materialevalg føles lækkert, men materialevalget har en ulempe, det er altid sultent efter fedtfingre. Så forbered på at have en mikrofiber-klud klar, hvis du er allergisk overfor fingeraftryk på dine produkter 😉 Heldigvis kan du nemt lade være med at røre produktet – og kun dimserne derpå – og dermed undgå fingerprints overalt.
Apple Watch-flappen er stram!
Har du først foldet Apple Watch flappen ned, er den noget stram at få open igen, heldigvis skal den kun ned, hvis man skal have dock’en med i tasken, og det planlægger jeg ikke 🙂
Konklusion
Det er vigtigt for mig lige at fortælle, at jeg selv har købt og betalt for produktet – det er ikke sponsoreret!
Jeg linker til produktet på Amazon herfra min side og hvis du køber det via de links, får jeg et par kroner for Amazon – og det koster jo ikke dig noget ekstra ❤️ Det ville betyde rigtig meget!
Alt i alt er jeg super glad for min nye dock på skrivebordet, hvor jeg nemt kan samle og oplade mine telefoner og andre Qi-dimser samt mine AirPods og mit ur. Produktet virker stabilt, godt bygget og af høj kvalitet. Jeg overvejer bestemt også at købe en ekstra til kontoret på firma-adressen.